KOM OG OPLEV HØJE-TAASTRUP GYMNASIUM
Gymnasiets elever og lærere præsenterer jer for Høje-Taastrup Gymnasium:
- Torsdag d. 16. januar 2020 kl. 19-21
- Frøgaard Allé 2, 2630 Taastrup
På aftenen får I lejlighed til at opleve alt, hvad gymnasiet har at byde på i en hyggelig, afslappet atmosfære. I kan bl.a. se skolens mange forskellige faciliteter, møde de lærere, der er tilknyttet ASF/SAFE-linjen, høre om de pædagogiske principper for linjen, møde nuværende elever og selvfølgelig stille alle de spørgsmål, I måtte have.
Programmet ser således ud:
Kl. 19.00 – 20.30
- Velkomst og generel orientering ved pædagogisk koordinator Karin Wolfgang, der er ansvarlig for ASF/SAFE-linjen.
- Lærere fortæller om undervisning og pædagogiske principper.
- Elever fortæller om dagligdagen i afdelingen.
- Ansøgning, visitation og optagelse ved pædagogisk koordinator Karin Wolfgang.
- Tid til spørgsmål.
Bagefeter er der mulighed for at se klasselokalerne og tale med elever, lærere, studievejledere og koordinator.