1. g – DHO

onsdag den 16. maj 2018

Kalender

Dansk-historieopgaven (DHO) er den første af de tre store skriftlige opgaver i gymnasiet. I 2.g. skal du skrive en studieretningsopgave (SRO) og i 3.g. skal du skrive dit studieretningsprojekt (SRP). DHO har derfor også til formål at træne dig i at skrive de følgende opgaver.

Dansk-historieopgaven skal inddrage begge fag, og det er en opgave, hvor du ud fra fagenes metoder og teori skal arbejde med et centralt fagligt emne. Dine lærere sætter en ramme for, hvad opgaven kan handle om. Det gør de for at gøre det lettere for dig at holde fokus på at træne det at skrive en opgave.

Opgaven skal fylde 4-6 sider, hvis du skriver individuelt. Opgaven skrives som en besvarelse af en opgaveformulering. Opgaveformuleringen skal du selv udarbejde, men din lærer hjælper dig undervejs og skal godkende den.

Derudover skal du også ’forsvare’ din opgave mundtligt. Forsvaret er individuelt, og du er inde til forsvar i ca. 20 minutter. Du får en samlet karakter og respons på opgaven og forsvaret, som du skal gemme til SRO og SRP.

Share on Facebook
Facebook
Del på facebook