Idrætsdag Badesøen

fre 19. aug 2022

Kalender

Idrætsdag for hele skolen i Badesøen Albertslund, Skallerne 14.

Mødetid kl. 8.45 omklædt og klar til start kl. 9.00 (Slutter kl. 12.00)

Idrætsdagen er en aktivitetsdag for hele skolen og er planlagt af idrætslærerne og 3xy. Alle elever skal deltage aktivt i aktiviteterne med deres klasse. Eleverne i 3xy er dommere og disciplin ledere, og de vil give point og føre regnskab, så der kan uddeles præmier ved efterfølgende morgensamling.

Alle klasser deltager i konkurrencerne, som består af bl.a. forskellige kreative boldspil, lege og fysiske udfordringer. Inden for hvert hold vælger I selv, hvem der skal stille op i de forskellige discipliner (ikke alle kan være med hver gang, men udskiftning er tilladt).

Kamptiderne kan ses i kampprogrammet, som ligger på aktiviteten i lectio og hænger i badesøen.

Efter de planlagte aktiviteter vil der være mulighed for at benytte sig af vandaktiviteterne i badesøen.

Der er åbent i kiosken for køb af sund mad, vand, fastfood og alle andre kioskvarer. Det forventes, at I alle er aktive og deltager i aktiviteterne og hvis man ikke er aktiv, i selve aktiviteten, så er man aktiv på sidelinjen fx ved at støtte og heppe på de aktive. Klasserne kan få ekstra point ved at have et godt/genialt kampråb og ved at fedte for dommerne.

Man må naturligvis ikke medbringe øl o.l.

Det er ikke tilladt at ryge (heller ikke vandpibe), drikke alkohol eller skubbe andre (elever, lærere, rektorer m.fl.) i vandet, hvorimod at god opførsel forventes!

Der vil være fraværsregistrering på dagen.

I er selv ansvarlige for jeres værdigenstande.

Vi håber på godt vejr og god stemning.

Share on Facebook
Facebook
Del på facebook
fem elever er bange for bolden, imens de spiller Volleyball