Den grønne tænketank Concito’s undersøgelse fra 2018 viste, at næsten 9 ud af 10 danskere anser klimaforandringerne for værende et meget alvorligt eller i nogen grad alvorligt problem. De fleste af disse var de unge ifølge Concito. Desværre er det et tabu, at snakke om ens bekymringer angående klimaforandringerne. Bekymringerne bliver affejet med ‘victimblaming’. For hvis man er så bekymret, hvorfor handler man så ikke? Logik fungerer ikke, når man snakker om følelser. Følelser kan ikke forsvinde bare fordi, man har en kødfridag om ugen.

 

Man skelner mellem klimaangst og klimadepression

Man kan tale om klimaangst, når du i overdrevne grad bekymrer dig om klimaet. Grublerierne kan give en følelse af håbløshed, pessimisme, intens frygt eller handlingslammelse. Der er ikke tale om en egentlig diagnose, men kan opfattes som en generaliseret angstlidelse (GAD) eller specifik fobi.

Man kan tale om klimadepression, når dine tanker angående klimaet er overdrevne og drevet af en dommedagsprofeti uden et løfte om frelse. Erkendelsen af, at du ikke kan påvirke klimaproblemet i større grad lægger sig tungt i maven. Du har med andre ord ikke kontrol over situationen, hvilket er roden til stress og depressive tilstande.

 

Kildehenvisninger

• Afsnit 1 – Concito’s undersøgelse fra 2018: https://concito.dk/files/dokumenter/artikler/klimabarometeret_2018_endelig_rev2.pdf (læst 2021)
• Afsnit 2 – Psykologerne Johansen & Kristoffersen: https://www.pjkp.dk/behandling/angstlidelser/klimaangst/
• Afsnit 3 – PerBraendgaard.dk fra 2019: https://perbraendgaard.dk/2019/10/22/saadan-undgaar-du-klimadepression/ (læst 2021)