Oplev HTG

På Høje-Taastrup Gymnasium er der en lang række tilbud for dig, som gerne vil opleve skolen og vide mere om vores uddannelser. Vi har følgende tilbud:

  • Orienteringsaften
  • Besøgsdage på STX og HF
  • Brobygning på STX og HF
  • Introduktionskurser til STX
  • Brobygning og besøgsdage på ASF-linjen

Orienteringsaften: D. 16. januar 2020 stiller en stor del af gymnasiets lærere og elever op for at præsentere dig for skolen. På aftenen bliver I delt op i mindre grupper og vist rundt af nuværende elever, så I får lejlighed til at se alt, hvad gymnasiet kan byde på i en hyggelig og afslappet atmosfære.

Læs mere

 

Besøgsdage på STX og HF: Uanset hvilken klasse du går i, kan du opleve STX og HF på Høje-Taastrup Gymnasium. Her får du en fornemmelse af, hvordan gymnasielivet er. Du følger en almindelig skoledag i en 1.g-klasse fra kl. 9.30-14. Du skal søge om at komme på besøgsdag her på vores hjemmeside.

Læs mere

 

Brobygning på STX og HF: Kurser af 5 dages varighed i uge 44, 45, 46 og 47 for elever i 9. og 10. klasse. Brobygningsforløbene giver et indblik i gymnasielivet. Brobygningselever bliver introduceret til både gymnasiets fag, lærere og til det sociale liv på gymnasiet.

Læs mere

 

Introduktionskurser på STX og HF: Introduktionskurserne henvender sig til elever i 8. klasse og varer i 2 dage. Kurserne skal være med til at give eleverne et indtryk af, hvordan det almene gymnasium fungerer og give et indblik i hverdagen på Høje-Taastrup Gymnasium.

Læs mere

 

Brobygning og besøgsdage på ASF-linjen: For unge med en diagnose inden for ASF er der også mulighed for at opleve livet som gymnasieelev på Høje-Taastrup Gymnasium. Vi har længere brobygningsforløb, hvor den unge vil modtage undervisning sammen med de andre brobygningsdeltagere på ASF-linjen, og vi har en række besøgsdage, hvor den unge kan komme ud på gymnasiet i en dag og blive introduceret til ASF-linjen. Besøgsdagene er beregnet for de elever, som ikke har mulighed for at komme i brobygning.

Læs mere