Hvad er dit navn?
Jeg hedder Manal Nuradin og er 18 år.
Hvilken klasse går du i? Og hvilken studieretning går du på?
Jeg går i 3x på HTG hvor jeg har studieretningen bioscience.
Hvad kan du lide at lave i fritiden? Og hvad inspirerer dig til at lave det?
Jeg bruger for det meste min fritid på at være sammen med min familie og venner. Jeg synes, at det er rart at vide, at man kan koble af fra skolen, når jeg er sammen med min familie. Når jeg er sammen med mine venner, kommer jeg til at bruge alt for mange penge på mad og spørger så mig selv hvorfor jeg er broke en uge efter lønningsdag.
Derudover fanger jeg også mig selv i at bruge tid på at se dokumentarer om konspirationsteorier og uløste mordsager. Det noget som altid sætter gang i tankerne, så når jeg zoomer ud midt i klassen, er det højst sandsynligvis fordi jeg tænker over det.
Hvorfor valgte du at gå på HTG?
Jeg valgte at gå på HTG fordi jeg havde hørt meget godt om det sociale liv på skolen samt at lærerne skulle være meget søde – begge rygter viste sig at være rigtige. Jeg valgte også at gå her fordi det ligger dejligt tæt på hvor jeg bor.
Hvilket råd vil du give til dem, der skal starte på skolen efter sommer?
Hvis jeg skulle give et råd til de nye elever, ville jeg sige, at de skal huske at vi lever på en svævende planet i rummet, som er så stor.
Der er virkelig ingen udover en selv som tænker over ens karakter, hvad man har på af tøj eller andet.
Det handler bare om at passe sig selv og sin omkreds, samtidig med, at man skaber nogle mindeværdige øjeblikke man kan tage videre til det næste kapitel.