HTG Teaterforestilling 2018

“AS WE ARE – HUMANS” – Høje-Taastrup Gymnasiums teaterforestilling 2018

Gratis • Alle er velkomne • 6.-8. februar • kl. 19-21

 Få en plads – skriv til: sm@htg.dk

Har vi et valg? Og hvem er vi?

Hvordan reagerer du, hvis du bliver udsat for mobning, stigmatisering, vold, udstødelse og isolation?

Bliver du selv voldelig, mobber og udstøder? Søger du et selskab, der kan bekræfte dig i din oplevelse af de andre? Har du et valg?

Søger du at stoppe mobningen og volden? Søger du fredelige og rummelige fællesskaber, der bygger mennesker op og giver dem selvtillid og selvværd? Har du et valg?

Forestillingen beder publikum om svar.

Høje-Taastrup Gymnasiums teaterforestilling – “As we are – Humans” – er en helt ny type forestilling udviklet af gymnasiets elever og lærere. Her er den enkelte scene rammesat af et musiknummer.

Titlen “As we are – Humans” er en omskrivning af numrene “As you are” og “Human” af soulsangeren Rag’n’Bonemans. Begge numre løber som musikalske ledemotiver igennem forestillingen.

Forestillingen omhandler radikalisering, afradikalisering og det at være menneske. Uanset hvilken radikalisering, der er tale om – højreradikalisering, venstreradikalisering eller religiøs radikalisering – er mekanismerne de samme: Det er de andre, der er de onde, og ens eget værdifællesskab, der er det gode.

Der er mulighed for at købe drikkevarer og snacks i teatercaféen.

Forestillingerne er gratis, men for at sikre, at der er pladser nok, skal du tilmelde dig hos uddannelseschef Susanne Meyersahm på mail: sm@htg.dk.

Share on FacebookDel på facebook