En uddannelse med stærk faglig profil
Den 1. august 2027 kan vores lokale gymnasium slå dørene op for IB, International Baccalaureate. IB er 2-årig international studentereksamen, som er sidestillet med en dansk studentereksamen og er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark og resten af verden.
Det er ikke et tilfælde, at det lige er blevet Høje-Taastrup Gymnasium, der har fået muligheden for at udbyde IB. Høje-Taastrup Gymnasium ligger godt placeret i den nye Region Sjælland, og vores geografiske placering vil give flere elever mulighed for at tage en IB. Også undervisningsminister Mathias Tesfaye bakker op om den nye uddannelse i Høje-Taastrup: “Der er stadig flere unge som gerne vil tage en international gymnasieuddannelse. Det ønske vil regeringen gerne imødekomme. Derfor har jeg i dag valgt at godkende gymnasieuddannelse på engelsk i Vejle, Odense og Høje-Taastrup på Københavns Vestegn”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
