Medarbejderens samtykke til visse behandlinger af personoplysninger som led i løn- og personaleadministration
Som led i indgåelse og den løbende administration af dit ansættelsesforhold indsamler og behandler Høje-Taastrup Gymnasium personoplysninger om dig, jf. artikel 6, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen[1] og § 12 i databeskyttelsesloven[2].
Du blev orienteret herom i dit ansættelsesbrev da du blev ansat. Skolens uddybende orientering om behandling af personoplysninger finder du på skolens hjemmeside.
Her kan du læse om, hvilke oplysninger, vi behandler om dig samt om dine rettigheder til bl.a. indsigt og indsigelse.
I den uddybende orientering kan du læse, at vi kun foretager visse behandlinger af dine personoplysninger, hvis du har samtykket til det.
Nedenfor kan du give dette samtykke på side 3.
Behandling af følsomme personoplysninger
Det vil høre til undtagelsen, at Høje-Taastrup Gymnasium behandler såkaldte ”følsomme personoplysninger” om dig. Følsomme personoplysninger er fx helbredsdiagnoser.
Høje-Taastrup Gymnasium bliver som alt overvejende hovedregel kun bekendt med dine helbredsdiagnoser, hvis du selv giver os dem. Og hvis du gør det, må vi i øvrigt kun behandle oplysningerne (dvs. bl.a. opbevare dem på din personalesag), hvis du samtykker til det og hvis vi i øvrigt har en saglig grund til det.
På Høje-Taastrup Gymnasium vi ud fra, at i de få tilfælde, hvor du oplyser os om dine helbredsforhold (fx hvis du afleverer en lægeerklæring eller en vandrejournal, som indeholder oplysninger om en sukkersygediagnose eller andet) så har du dermed også samtykket til, at vi må opbevare lægeerklæringen inkl. oplysningen om diagnosen på din personalesag.
Tilsvarende gælder for alle andre former følsomme personoplysninger om dig, som du mundtligt eller skriftligt giver os og som vi har et sagligt behov for at opbevare på din personalesag.
Hvis du ikke ønsker, at Høje-Taastrup Gymnasium opbevarer følsomme personoplysninger om dig, skal du undlade at give de følsomme personoplysninger til os (fx selv strege diagnoseoplysningen i lægeerklæringen ud, før du afleverer den til os).