Boldcirkel

Alle står i en cirkel, og alle har en lille bold eller ærtepose i hånden. Læreren tæller 1-2-3 nu, og på nu kastes bolden op i luften, samtidig med at man træder et skridt til venstre og griber den bold, som personen til venstre for dig kastede op i luften. De første gange vil en del tabe boldene, og de skal så have tid til at hente disse igen, inden de er klar igen. Men ellers handler det om at tælle 1-2-3 nu forholdsvis hurtigt efter hinanden, således at den kører i et flow. Man kan afsluttes som konkurrence, hvor man går ud, når bolden tabes.