‘Et højdepunkt i de tidligere 80’eres danske arkitektur’

– sådan beskrives Henning Larsens gymnasium i Høje-Taastrup på Kulturstyrelsens hjemmeside kulturarv.dk.

I august 1979 gik en drøm i opfyldelse for Taastrups borgere. Efter mere end syv års diskussioner og forhandlinger åbnede Høje-Taastrup Amtsgymnasium i midlertidige lokaler på Borgerskolen i Taastrup med to sproglige og to matematiske klasser. Året efter var der endnu flere unge, der ville i gymnasiet, så man måtte oprette endnu en afdeling på Kirkebjerggaard i Ishøj.

Nogle måneder inden åbningen af Høje-Taastrup Amtsgymnasium i 1979 havde Københavns Amtsråd besluttet at lade en helt ny bygning opføre til at huse gymnasiet. Denne bygning stod klar til brug i august 1981 og har huset gymnasiet lige siden.

Fuldt udbygget fik skolen plads til ca. 700 elever. Det første skoleår i den nye bygning havde gymnasiet 470 elever fordelt på ni 1.g klasser, syv 2.g klasser og de fire 3.g klasser, der som skolens første elever begyndte på Skolevej i Taastrup i august 1979.

Husets historie

I april 1978 udskrev Københavns Amtsråd i samarbejde med Danske Arkitekters Landsforbund en offentlig arkitekt-konkurrence om Høje-Taastrup Amtsgymnasium. Bygningen skulle placeres i et område nær Høje-Taastrup Landsby – som del af et fremtidigt undervisningscenter mellem landsbyen og banelinjen.

Der kom 38 forslag. Dommerkomiteen vedtog at præmiere tre forslag og at indkøbe tre forslag. 1. præmien gik til arkitekt Henning Larsens Tegnestue, København.

Dommerkomiteen lagde vægt på en skole, som var opbygget efter hjemstavns-princippet, og på, at skolen kunne indpasses ved landsbyen og eventuelt fremtidige undervisningsbygninger.

Vinder-projektet satsede på fire blokke, som var forbundet af et hældende tag over det centrale område, samt en idrætshal i en selvstændig bygning. Centralområdet er udformet som et sammenhængende område i stueetagen med kantine, køkken og arealer beregnet til skiftende udstillinger.

Arkitekt Henning Larsen demonstrerede med Høje-Taastrup Amtsgymnasium, som det hed dengang, at modernismens formsprog stadig var levende i 1981.

Og skolen blev et af højdepunkterne i de tidlige 80’eres danske arkitektur; artistisk, præcist, og med et væld af oplevelsesmuligheder – et bevis på, at det er udmøntningen af arkitekturidealerne, ikke idealerne selv, der skaber arkitekturen.

Fællesarealerne og kantine er dækket af et smukt blåt- og hvidstribet baldakinagtigt tag med ensidigt fald.

(Ovenstående er hentet fra “Om Henning Larsens gymnasium i firserne.”)  Læs mere om Henning Larsen.

Gymnasiet har gennem årene fået flere kunstgaver. I 1983 fik skolen således en stor kunstgave fra Ny Carlsbergfonden. Det var en 11 tons tung stenskulptur af Poul Gernes, der blev foræret gymnasiet og sat op i “gården”. Dens relieffer er siden blevet fortolket i skolens logo fra 2007.