Hvad kan man blive?

De videregående uddannelser har forskellige adgangskrav, og før du vælger ungdomsuddannelse, kan det være en god idé at undersøge adgangskravene på de forskellige uddannelser. Det kan du gøre på “Adgangskortet”.

Hos Høje-Taastrup Gymnasium møder du Studievalg Danmark, som kan hjælpe dig med valg af uddannelse efter gymnasiet. Studievalg København laver både kollektiv og individuel vejledning. Ligeledes deltager du i 2.hf og 3.g i en uddannelsesmesse med henblik på at få inspiration til valg af videregående uddannelse.

Man kan også finde inspiration på Studentum.dk, hvor der bl.a. er en søgemaskine, der giver et overblik over alle uddannelse på markedet – både i Danmark og i udlandet. På siden finder man også en uddannelsestest, en karriereguide, artikler og tips til sabbatår, kvote-2-ansøgninger og m.m.