Adfærdskodeks på HTG

Vi danner skole for dem, der kan og vil!

Alle elever skal udvise venlig, imødekommende og hensynsfuld adfærd og dermed være med til at skabe de bedste betingelser for undervisningen, for læringen og for at det faglige niveau kan løfte sig for alle elever. Alle elever på HTG skal have få ro til at fordybe sig og lære noget, tilegne sig viden, og derfor er det lærerens opgave at håndhæve adfærdskodeks. På HTG stiller vi krav til jer elever, fordi vi ønsker os, at I skal lære og blive så fagligt dygtige som muligt. 

På HTG har vi derfor et adfærdskodeks, som skal overholdes til enhver tid:

  • Du skal komme til tiden
  • Du skal aflevere telefonen, straks du kommer ind i lokalet
  • Du skal sætte dig på din anviste plads
  • Du må kun tale, når du gives ordet
  • Du skal tale ordentligt til elever og ansatte på skolen
  • Du må ikke forlade undervisningen
  • Al form for snyd er forbudt. Du er her for at lære
  • Anvendelse af kunstig intelligens, internet, computer og lignende er kun tilladt, når din lærer anviser det
  • På fællesarealerne skal du tale sagte og vise hensyn til andre
  • På skolens områder og i skoletiden (på og udenfor skolen) skal du tale dansk
  • Du skal deltage aktivt i undervisningen
  • Du skal altid rydde op efter dig selv
  • Skoletiden er røg, snus, vapefri. Du må derfor ikke indtage snus, ryge eller lignende i skoletiden

 

Vi er sikre på, at du kan leve op til dette kodeks, så alle elever, der kan og vil, har mulighed for at blive så dygtige som muligt. Hvis du ikke kan, så vil du modtage en advarsel, og fortsætter din overtrædelse af kodeks, bliver du bortvist fra vores skole. Du kan se vores studie- og ordensregler her: Studie- og ordensregler | Høje-Taastrup Gymnasium 

Vi danner skole for alle jer, der kan og vil. Velkommen!