Hvis du har påbegyndt et gymnasialt forløb på STX/HHX/HTX, men kunne have fordel af at skifte til vores ASF/SAFE-linje, kan du og dine forældre kontakte ASF/SAFE-koordinator Karin Wolfgang. Hun kan fortælle jer om procedure og krav. Gymnasiet har ikke faste ventelister, men vender tilbage, så snart der er en ledig plads.
Optagelseskriterier:
For at kunne blive optaget på det særligt tilrettelagte forløb på ASF/SAFE-linjen skal du:
- Være erklæret uddannelsesparat til STX med særligt tilrettelagt forløb.
- Have gennemført 9. eller 10. klasses prøve og opfylde almindelige optagelsesbetingelser inkl. undervisning i 2. fremmedsprog.
- Have en diagnose inden for ASF eller en anden psykiatrisk diagnose, der giver lignende udfordringer, og kunne fremvise gyldige diagnosepapirer.
Du kan læse mere om den almindelige optagelse til ASF/SAFE-linjen her.