Orienteringsaften

torsdag den 16. jan 2025

Vi glæder os til at se Jer torsdag den 16. januar 2025 kl. 19-21!

Er du interesseret i at høre om ASF/SAFE-linjen på orienteringsaftenen, så læs mere her.

På HTG vil du opleve en imødekommende og rar stemning. På vores gymnasium har du mange muligheder for at blive udfordret fagligt, og vi har en lang række talentaktiviteter og faglige konkurrencer, som du kan deltage i.

Vi har elever fra mange forskellige skoler og med forskellig baggrund, og skolen er præget af et internationalt miljø. Som elev vil du opleve faglige forløb med fokus på globalisering og diversitet, og selvfølgelig studierejser, der planlægges i samarbejde med elever og lærere.

Vi går meget op i, at vores elever møder hinanden på kryds og tværs af alle årgange, og derfor har vi en lang række sociale aktiviteter i løbet af skoleåret: Høvdingeboldturnering, caféer, fester, idrætsdag, fælleskahoots og meget mere. Det kan du glæde dig til at høre meget mere om når vores elever fortæller til orienteringsaftenen.

Til vores orienteringsaften kan du få en forsmag på de unikke oplevelser og fællesskaber, der venter dig som elev på Høje-Taastrup Gymnasium. Du kan se vores brede udvalg af valgfag, studieretninger og fagpakker, og du kan møde både elever og lærere.

Til orienteringsaftenen kan du både høre om STX, HF og om vores ASF/SAFE-linje.

Vil du se film om HTG-livet, hverdagen, studieretninger og studielivet?

Vil du optages på HTG? Så læs mere her.